Go Bananas!

Det her er virkelig lækkert, og så er det super sundt! Jeg blev inspireret af Emili til opskriften, og den er så enkel som noget kan blive, og du skal bruge: 

  • Nogle modne bananer, som skæres i skiver og fryses ned.
  • Frysetørret hindbær pulver. Jeg købte mit i en Cup Cake butik i Lyngby, men man kan med garanti få det andre steder!

Når bananerne er frosne tages de ud 10 minutters tid før, så de er en smule bløde. Så blendes de godt og serveres med et godt drys ovenpå. Det er virkelig lækkert og cremet ligesom is, og jeg kommer til at spise det her rigtig meget til sommer. Prøv det!

Goodiebox Special

Jeg havde jo brokket mig. Til Goodiebox. Hvis I husker indlægget om den for gamle shampoo og balsam? Jeg skrev efterfølgende til dem, og de beklagede selvfølgelig og tilbød mig at sende mig en “Goodiebox Special”. Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Jeg fik:

  1. Decubal Body Creme- Den er faktisk rigtig god til mine tørre hænder!
  2. En prøve på Margiela’s parfume “Untitled”– Hvad skal jeg med prøver? Og jeg bryder mig altså ikke om unisex parfumer.. Har dog duftet nogle af de andre parfumer i den kollektion som er vildt gode.
  3. John Masters’ Organics Eye Creme– Dem har jeg fået før. Har dog ikke prøvet dem, måske de er gode!
  4. Unique One hårkur– Den fik jeg i sidste boks. Den er fin nok men, jeg har lige fået den! Men så kan man kan få et bedre indtryk af virkningen.
  5. Maxfactor 2000 calorie mascara– Den er rigtig gammel. Og ikke specielt god. Ikke til mig i hvert fald. Bum.
  6. Oh My neglelak– Kedelig farve, men det er jo smag og behag. Måske min søster vil have den?
  7. Lyx hårelastikker- Dem har jeg også fået før. De er ret gode, men jeg har desværre ikke noget at bruge dem til. Men jeg kan jo gemme dem til håret engang er vokset ud 🙂
  8. Isabel Kristensens ‘Dreams’ parfumeprøve–  Jeg har jo lige fået den? Not a success..
  9. Mádara bb-creme, prøver- Det er ikke den bedste bb-cream, men så har man prøvet det. Jeg skal nok også have noget der dækker lidt mere.
  10. Viktor & Rolf, Flowerbomb body shower– Det var min yndlingsparfume engang, men så var det som om de lavede om på ingredienserne så den lugtede virkelig anderledes lige pludselig. Så mærkeligt. Jeg har ikke prøvet den endnu, måske den er god?

Det lugter lidt langt væk af, at diverse rester fra de sidste Goodieboxe er blevet samlet i en “speciel” box. Tja well, lidt øv. Men Decubalcremen er jeg glad for! 🙂

Too much white stuff..

 

I går var en god dag, for søster kom godt hjem fra Dublin, og jeg fik min tatovering! Den er bare smuk og jeg glæder mig så meget til at vise jer den når den er helet. Den er nemlig stadig rød og øm, så I må vente lidt 😉

Men i dag på var sgu en anden sag. Kender I det når man bare tydeligt kan mærke, når en person ikke kan lide én uden at have talt med én, og oven i købet snakker dårligt om én? Sådan noget tager jeg vildt personligt og bliver mega ked af det/ vred over det.. Jeg burde ikke tænke over det, og jeg øver mig virkelig i at være ligeglad, haha! Men kender I ikke det, når man kan gå med den følelse i maven den halve dag? Så irriterende..Der er virkelig mange piger der ikke kan lide mig. Jeg ved ikke om det fordi de ikke ved hvordan de skal takle mig eller hvad det er, men jeg er altså ganske stille, rolig og sød -høhø. Men jaja, fuck nu det. Det lige meget, det’ fuldstændig ligegyldigt!

Men jeg vil stadig lave den video til jer! Jeg sov bare over mig her i går, så jeg slet ikke havde alt den planlagte tid om formiddagen. Typisk. Og så den dér når man vågner lidt for tidligt, er egentlig frisk nok men falder i søvn alligevel, sover et par timer, vågner og mega smadret. Haha så typisk 😀

Billederne er fra forrige gang der var sne.. men det ser jo rimelig meget ens ud derude i dag.. Kan i sove godt søde læsere <3

Off to bed

mig2Photo af Jaspar Justesen

Nu har jeg tænkt mig at gå “tidligt” i seng af to årsager.. Den ene er sjovt nok at jeg er træt, den anden er at det gerne må blive onsdag. Jeg skal nemlig tatoveres! Og ikke bare en lille tat..Det bliver ydersiden af hele underarmen, og jeg glæder mig helt vildt! Oh the sound of the needle and the smell of ink.. Og så skal lillesøster hentes i lufthavnen, og selvom man har nydt at være alene hjemme, så har man jo savnet den lille møgunge <3

Anyways, i morgen tegner til at blive en god dag! Og måske vil jeg også prøve at lave en lille video i morgen, det har jeg godt kunne tænke at prøve længe og se hvordan det fungerer. Men nu vil jeg så snige mig ned under dynen, og tæpperne det er jo pissekoldt… Computeren kommer nok med i seng så jeg liiige kan læse lidt blogs, jep.

Er det forresten ikke et godt billede? Det er Sømanden der har taget det, han er så god til det med billeder! Nå men godnat søde læsere, kan I sove dejligt<3