Mine Julegaveønsker

image
Så er det jul liiige om lidt, og jeg glæder mig altså. Bare hele tosseanstalten samlet, det er sgu hyggeligt. Og ikke mindst brune kartofler med sovs…og rødvin. Og rødvin. Det skal der trods alt til for at klare hele aftenen. Men jeg glæder mig også til at få gaver, man bliver lidt som et lille barn, men glæder mig også til at give mine gaver. Men her i blogland hører det sig jo til at dele sine ønsker, så nu skal du bare høre hvad jeg ønsker mig:

1/ Lækkert koskind 2/ De lækreste Toga Pulla støvler i verden 3/ Billet til Copenhell 2016 4/ Bordlampe fra Ellos 5/ Har altid gerne ville lære at spille el-guitar, og til et event med Gibson mødte jeg White Lightning. Selvom det nok ikke bliver den jeg lærer at spille på, så har jeg tænkt mig at lære at spille på sådan én i det nye år 6/ Sutsko i skind 7/ Polaroid kamera 8/ en nice trucker cap til høje hestehaler og sweatshirt days 9/ Noir fra Tom Ford fordi den dufter så fucking godt 10/ Masser af sminke fra Mac 11/ En ny Elektrisk Tandbørste fra Oral B.

That’s it. Hvad ønsker du dig allermest til jul?

 

Vi taler for lidt i telefon

large
Vi snakker for lidt sammen. Alt bliver klaret over sms, facebook, e-mails. Hvor tit er det lige vi ringer til hinanden bare for at sludre lidt? For at spørge om det vi spørger om på sms? Det er godt nok ikke tit, og jeg synes det er lidt trist. Også flere aviser har skrevet om det. Jeg håber det bare er en fase, mens vi lige kommet os over den her skrevne måde at kommunikere på, stopper op og tænker over hvordan vi egentlig gerne vil høre fra hinanden. Jeg kiggede lige på min telefon for at se hvem jeg sidst talte i telefon med. Og det var min Mor, (selvfølgelig) men det er ikke mange samtaler der har varet særlig længe. Jeg tror det skal være et af mine nytårsfortsætter; tal mere i telefon!

Hvem snakkede du sidst i telefon med?

I Sidste Uge

imageimage– har jeg hygget mig med lækker (og Instagram perfect) mad, macbook og firbenet selskab på Atelier September. Nyt yndlingssted.

image imageimage– har jeg fejret yndlingssøsters fødselsdag. Vi har startet en ny tradition på vores fødselsdage; dagen starter med morgenmad på d’Angleterre og så skal vi lave en masse forskelligt hele dagen. Det er så hyggeligt! Man holder jo alligevel familiefødselsdag op til weekender når alle kan. Vi spiste morgenmad, blev tatoveret, mødtes spontant med Moster og nogle af hendes filmkolleger til drinks og fritter, og senere joinede Mutti og hendes kæreste til lækker middag på Hanzo. Dejlig dag.

image– var jeg hjemme hos en sød veninde sammen med to andre søde veninder, til glögg, æbleskiver, hjemmelavede burgere og rødvin. Jeg er begyndt at se mine veninder rigtig meget for tiden, og det føles ærlig talt virkelig dejligt. Og så lå Røde Lars og sov så fint i hall’en da jeg kom hjem i går. Har ingen idé om han hedder Røde Lars i virkeligheden, men den fine røde hankat løber tit rundt på gangene her, så jeg gav ham et navn. Det er hyggeligt.

image– var jeg til endnu mere glögg og bævleskiver, dog på arbejdet denne gang. Det er altid sjovt at se hinanden i civil, og med påhæng. Og så mødte jeg en af mine bedste veninders lille nye pige. Bare en uge gammel. Hold nu kæft altså, så lille og smuk en skabning har jeg ikke set før. Glæder mig til at se hende vokse op. Bliver sgu helt rørt.

image– og sidst men ikke mindst var jeg på musikvideooptagelser til Aksglæde’s nye nummer der udkommer næste år. De er nogle søde gutter, helt friske i branchen, og de laver helt udmærket musik. I kan høre deres indtil videre eneste nummer lige nedenunder:


Nu vil jeg gå i seng og sove lige til jeg vågner//

Wasted

imageFuuck en lang dag. Eller den var ikke så krævende igen, den stod bare på søsters familienfødselsdag i form af brunch. Det kan man jo lige klare. Og så kan man jo altid ligge lidt på gulvet med hunden. Har nemlig været helt smadret, havde dobbeltvagt på arbejdet i går, først 6-12 og så 16-03. Prøv lige at spørg om jeg var halvdød efter 21 timer på farten… Men det er jo gode penge, og dem kan jeg virkelig godt bruge her til det dér januarudsalg. Jeg har været virkelig dårlig til at købe tøj til mig selv det sidste lange stykke tid, og jeg trænger virkelig til en upgrade. Sådan virkelig. Skal shoppe til jeg skammer mig.

Men da jeg kom hjem fra føs’dag sad jeg bare fast på sofaen. Som en elektrisk ballon på væggen. Som en kat i et træ… Så da jeg alligevel blev sulten stod den på sushi og Crazy Ex-Girlfriend. Godt jeg har en god billig sushimand tæt på…

imageNu skal jeg i seng og virkelig nyde min søvn. Nulre tæer i dynebetrækket. Jeg har både arbejde og musikvideooptagelser i morgen (åååh hvaaad?), så skal vidst have min skønhedssøvn… Sweet dreams to you//

Hvis bare den technoidiot jeg kan høre et sted i bygningen ville slukke til lort…

TBT til London

imageimageimageimageimageimage
Jeg har her på det sidste haft en helt ustyrlig lyst til at tage til London igen… Så meget at jeg var lige ved at tage derover alene, her da man kunne få billetter til sølle 80kr eller der omkring. Men jeg var stadig for fattig til at hygge mig derovre… Det er allerede over et år siden jeg var der sidst, og jeg savner virkelig SoHo og Camden området, og jeg har tit haft lyst til at besøge Caravan lige ved King’s Cross igen. Det bliver det første sted jeg skal besøge når jeg får nosset mig sammen til at komme derover! Oh London you bastard..

I går fejrede vi søsters 21 års fødselsdag, men mere om det snart. Jeg har nemlig lige en alt for lang arbejdsdag i morgen, mere søstersfødselsdagsfejringsfest på lørdag, så du må lige vente lidt. Men det var altså ret hyggeligt. Og så fik nye tatoveringer..//