Rowbird

Klokken var lidt over et, da jeg nåede hen på Månefiskeren, lige før himlene åbnede sig. Den mørke sangfugl Rowbird ventede på mig. Vi snuppede en kop kaffe og hun begyndte at fortælle om sin verden, og hvor musikken kommer fra. Inspirationen kommer mange steder fra, men teksten og musikken kommer indefra, dér hvor der er lidt mørkere. Inspirationen kommer fra hendes eget liv og oplevelser, men også fra omverdenen; hvad det er for nogle drivkræfter, der får folk til at gå i krig, være onde mod hinanden og hvad folk går sammen om i grupper, bare for at være en del af noget. Ud over at få inspirationen fra den indre mørke fugl, får hun den også fra de dybe mandestemmer, som bl.a. Johnny Cash’s og Steen Jørgensens, og engang drømte hun også om at hendes stemme lød sådan. Jeg kan godt følge hende, der er noget dragende over sådanne dybe stemmer.

Musikken har lyd af gammel amerikansk Rock’n Roll, og med en guitar der twanger søgende ud i natten. I like it. Jeg spurgte hende om hun var gået efter musikken for at blive kendt, og hun svarede, at det var ikke det, der er drivkraften for hende. Hvis musikken kommer i radioen osv. er det bare en bonus, men for hende har det altid været musikken, og lige meget hvad, så bliver hun ved med at spille. Alle tekster og musik skriver hun i øvrigt selv, i sparring med sit band.

Hendes første album “Rowbird” udkommer 3. november, og hendes single “Cellophane” ligger på Spotify. I kan også følge hendes instagram @rowbirddk. Videoen til singlen er lige her: