Beach

Stress

stress

SLAM! Lige i ansigtet ramte det. Midt om natten. Jeg vågnede pludselig, på sådan en måde som havde jeg været under vand for længe, og endelig kom op til overfladen. Hev luften ind i en kæmpe lungefuld. Jeg sad op i sengen, og mit hjerte hamrede så hårdt at jeg kunne mærke det i ørerne, og det føltes som om det ville ud af mit bryst. Jeg kunne ikke få vejret, og jeg var bange. Nej, mere dødsensangst. Jeg troede at noget var galt med hjertet, og at nu var det tid til at stille sutterne. Overvejede kort at banke på hos mine naboer, men jeg var jo ligesom nøgen, og noget i mig sagde, at jeg lige skulle prøve at få vejrtrækningen under kontrol. Efter dybe, tunge indåndinger og et glas vand, havde jeg det normalt igen. Tændte for fjernsynet og fald i søvn til noget dumt. Geordie Shore eller sådan noget… Elsker den flimmerkasse. Men det var altså mit første angstanfald, og det har jeg det mærkeligt med. Jeg har altid troet, at det kun var folk der led af angst der fik disse anfald, men nej. Det kom simpelthen af overbelastning, og det var min krops måde at sige til mig, at jeg lige skulle klappe hesten og spise brød til. Jeg har kun haft det én gang siden da, og jeg har hurtigt lært at afhjælpe det, når jeg kan mærke det kom snigende.

I dagene efter på arbejdet, i køkkenet, hang jeg slet ikke sammen. Jeg kunne ikke engang tælle tallerkener til det selskab vi skulle have, og var langsom til alt. Jeg sejlede fuldstændig, og dagen efter meldte jeg mig syg. Jeg tog til lægen, og hun sagde at jeg havde fået en ordentlig omgang stress, og jeg skulle trække stikket med det samme, og se komme helt ned i gear. Det gjorde jeg så, og snakkede løbende med hende om, at kokkefaget nok ikke er det rigtige for mig, selvom jeg er glad for det. Så jeg røg på sygedagpenge, og skulle rigtig slappe af. Det fik jeg så ikke lov til, for kommunen lavede fejl på fejl, og der gik næsten to måneder før jeg fik penge. Og hvis der er noget der stresser mig, så er det når økonomien overhovedet ikke hænger sammen, og at jeg ikke er herre over det, gør det endnu værre. Jeg følte mig derfor næsten tvunget til at tage det deltidsarbejde jeg nu har fundet mig. Det ligger lige rundt om hjørnet, så det er sgu meget dejligt, selvom jeg ikke følte mig 100% klar til det. 80% klar måske. Men jeg kan ikke holde ud, at intet hænger sammen, og jeg fik det næsten dårlige af at være på sygedagpenge. Så nu må jeg tage det hele i egne hænder, og bare lytte godt til krop og sind, så det ikke kører af sporet igen. Så første mål er at få økonomien op at køre igen (tænk at de offentlige ydelser der skal hjælpe folk, gør det mere besværligt. Selv min læge forstod hat af det). Andet mål er uddannelse. Jeg vil faktisk rigtig gerne på frisørskolen. Det føles bare rigtigt når man forestiller sig det, kender I det? Og tredje mål er at tabe de 4-5 kg der på en eller anden måde har sat sig fast på maven…

Det er også derfor jeg har ladet bloggen ligge lidt, synes ellers jeg var ved at blive godt til at blogge det jeg gerne ville, men jeg havde simpelthen ikke overskud til det. Men det ser slet ikke så slemt ud mere, jeg havde bare presset mig selv for meget, og kroppen skulle have en pause. Det har den fået, og jeg er så småt ved at være kampklar igen, so let’s hit them goal //

6

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Beach