Gratis Rødspætter

Copenhell

copenhell7For små to uger siden var jeg en tur i helvede- altså på den gode måde! Ude på Refshaleøen blev der nemlig holdt Copenhell, en af europas eneste metalfestivaller. Og bliv ikke skræmt væk af alt det metal, det var nemlig SÅ fedt! Jeg elsker selv rock, men hører ikke meget af det hårde, ikke noget med growl i hvert fald. Men jeg elsker koncerterne! Det er super fedt at mærke bassen og guitaren, der bare smadrer igennem kroppen. Jeg var derude med Sømanden og nogle af hans venner, og jeg skal helt sikkert derud fremover. Af kendte bands var der Iron Maiden, Twisted Sister og D-A-D, superseje alle sammen. Især D-A-D, de fyrer den virkelig af de drenge… Og så var det tilmed deres 30 års jubilæum de lukkede festivallen med, og Laust Sonnes trommesæt blev svitset af.

copenhellcollage

Hele festivalen kører helvedestemaet, som Skull-hed Kaffe, Devil’s Thai Food og Hell-stegt pattegris, det gør det hele ekstra sjovt. I Smadreland kunne man smadre gamle biler, og I vikingeafdelingen var der mjød, vikingesandwich som den på billedet, øksekast og “spa”. Og nå ja, så havde Mikkeller fremstillet en vodka til festen. Baphomet Vodka på 66, 6% og destilleret på gedekranie. Uuha, turde man? Øh ja, fuck en god Bloody Mary det blev til! Stemningen på øen er også noget helt for sig selv. Alle er bare glade, her er der ingen der skal vise sig eller spille smarte, her er man bare glade for at samles om en ting, som ikke er for flertallet. Men det kan mærkes at folk er glade, og stemningen er, stik imod temaet, virkelig opløftende og dejlig. Så selvom du ikke 100% er til hård metal, men godt kan lide lidt rock, så synes jeg helt sikkert det er noget der kan anbefales. Det er ikke farligt 😉

Ja, jeg er i hvert fald solgt, og glæder mig til næste år. Er der mon nogle af jer læsere der var med i år?

Beklager mobilbillederne lidt, men orkede ikke at rende rundt med det kæmpe kamera!

English coming up…

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gratis Rødspætter