På havets bund

Restaurant Brd. Price

priceprice1 price3

Det er da lige før at bloggen skulle hedde “Anna & Sømanden”, vi har nemlig igen, igen været på opdagelse i det danske madunivers! Denne gang har vi været på Brødrene Prices restaurant i Rosenborggade og spise frokost. Det er faktisk en ret stor og fin restaurant de har fået sig dér, med en stor spisesal, og et todelt spisekøkken hvor vi sad. Der var en masse gamle malerier i collager på væggene, dejligt lys og generelt bare en klassisk, lidt retro dansk stemning. Det kan vi lide!

Jeg fik en rørt tatar med salat, og deres fritter med sauce tartare. Tartaren var virkelig lækker og dejligt krydret. Måske lige en snert for meget kapers, men eller skøn, og at den ikke bliver hakket før man har bestilt er også et plus! Salaten var heller ikke kedelig, men piftet op men lidt fennikel og lidt olier. Fritterne. De var gode! Måske havde de lige fået et minut for meget i den gyldne brønd, men gode og sauce tartare passer jo helt fint til. Og så er serveringen i den lille friturekurv altså lidt sød.

Sømanden fik to mindre retter, en omgang kammuslinger og terrine med skinke, urter og puylinser. Han var vidst ikke helt tilfreds med den sidste, men de letrøgede kammuslinger var vidst ganske fine. Drikkevarerne bestod af en Mint Julep til hver. Og det er Bourbon, danskvand, myntesirup og is. Mmh! Og brødet før maden blev selvfølgelig serveret med rigeligt hjemmelavet smør. Vi blev vidst enige om at vi kommet tilbage snart. Det var et dejligt sted, maden var lækker og priserne er fair. Helt klart et og flere besøg værd//

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På havets bund