Go' Grød

Restaurant Salt

Hold da kæft hvor har jeg været meget ude og spise på det sidste. Jeg brokker mig slet ikke.. Det kan man jo godt lide! I forrige weekend gav min Sømand frokost på Restaurant Salt som ligger lige ud til vandet ved Skuespilhuset. Det var ganske fint, jeg kan godt lide når man får taget jakken i indgangen, og tjenerne hele tiden fylder éns glas så man ikke selv skal sidde og rode med den. Det er lidt luksus, det er jeg ikke vant til, men jeg kunne godt! 😀 Og så er det også lidt fint at få en vaske ægte champagnekøler. Så fint- jeg hyggede mig i hvert fald! Og vi fik hvert et bræt med europæiske specialiteter bestående af  noget fenikkelpølse, lidt forskelligt lækkert tørhængt svinekød, oliven, en virkelig god ost der hedder Havgus, plus en supergod avocadocreme med nogle tynde, sprøde hvidløgsbrød. Sømanden valgte en dejlig tør Cava til, det er han så god til 😉  Og så var det faktisk slet ikke dyrt; jeg fik det lille bræt og det kostede kun 95 kr, og så får man jo alt det brød man kan spise. Det synes jeg ikke er dyrt! Jeg glæder mig i hvert fald til at komme tilbage til sommer og sidde udenfor, med udsigt til de smukke, smukke gamle sejlskibe //

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Go' Grød