Justian Kunz AW13

I <3 packages

Det er da bare så lækkert når man får sine pakker. Jeg fik de her skattebasser ind ad døren i dag, og de passer perfekt! Elsker dem, de er så fine <3 Og jeg bestilte lige en ny nøglering med, det trængte jeg nemlig til, og det lille motel key skilt er lidt sejt synes jeg. Er så glad for at skoene passer, det er så ærgerligt hvis man køber sko online og de så ikke passer når man får dem. Men helt ærligt, er de ikke fine?//

 

2

  • Marie

    Hej du 🙂
    Min kommentar har ikke noget at gøre med dit indlæg, men jeg kom her forbi jeg er ved at gennemgå alle Line Sofies (miconfesion)’s kærestesorge-indlæg. Jeg er nemlig i den situation nu. – og jeg læste så din kommentar om, at du stadig var venner med din eks. Hvilket også er det, jeg ved vi gerne vil være. Er du stadig venner med ham? Hvordan gav du slip på ham og kan se ham med andre? Ja.. jeg er egentlig bare nysgerrig på, hvordan det fungerer og om det fungerer. Jeg kunne læse mig til, I have været sammen i 4 år? Var I hinandens første kærester? For det var vi og vi var sammen tre år. De sidste måneder fungerede ikke så godt, men han indledte allerede noget med en ny 2 uger efter. Godt nok kun flirt og så et kys efter halvanden måned. Men det gør det ikke mindre ondt af.

    Åh, jeg håber sådan du vil svare, for vi vil så gerne beholde hinanden. Lige nu snakker vi ikke sammen fordi det gør for ondt. Vi skal jo videre og jeg ved ikke hvad jeg i øjeblikket kunne komme til at sige til ham, fordi jeg er så ked af det og vred over at føle mig “udskiftet”.
    Men jeg tænker, at når vi en dag er på den anden side, så kan vi være venner. Det håber jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • SWEET PETROLEUM

      Hej Marie 🙂
      Sikke en sød kommentar, og hvor dejligt at du spørger mig til råds. Jeg vil sige, at jeg nok er kommet dertil hvor jeg gerne vil have han møder en sød kæreste, selvom han lige har haft én, hvilket var lidt svært dengang de blev kærester. Men nu har jeg mødt én jeg er glad for og som er rigtig sød og dejlig, og det føles lidt som om at min eks lige skal sluge den, at jeg nu ser en anden. Det har jeg jo ikke gjort før. Han var min første kæreste, så det var jo lidt anderledes for mig end for ham, da vi slog op for et par år siden. Jeg vil sige vi nok ikke er heeelt på det “rigtige” venneplan endnu, men vi kan sagtens snakke sammen og jeg håber vi kan være gode venner. Rigtig meget. Men jeg kan godt forstå at I lige skal have lidt tid væk fra hinanden, så I lige kan komme på fode igen. Når I begynder at se hinanden som venner igen, vil det nok give en lille klump i halsen de første gange, sådan noget tager jo tid. Det oplevede jeg i hvert fald. 🙂 Men hvis I begge vil være venner skal I nok blive det, I skal bare komme jer over hinanden. Så helt personligt vil jeg sige, at I selvfølgelig begge to skal være kommet nogenlunde videre, og lige få bearbejdet alle de dumme følelser. F.x. det med at du føler dig udskiftet. Jeg kender følelsen! Det følte jeg så meget første gang han fik en ny kæreste. Men lige gyldigt hvad, så vil I jo altid have haft noget som ingen af jer nogensinde vil få med andre. Måske var I færdige med at få alt det i skulle “bruge” fra hinanden som kærester, og nu venter der nye, spændende og bedre ting 🙂 Så min erfaring er at man bare skal lade tiden hele sårene, og endelig huske at være åben overfor nyt! Når I nu begge vil være venner skal I nok også blive det! Jeg håber du kan bruge det, ellers er du velkommen til at sende mig en mail 🙂
      Anna

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Justian Kunz AW13