Nyt

På besøg hos Noscomed

_DSC5435

_DSC5422

_DSC5439

_DSC5465

_DSC5472

Sidste tirsdag var jeg inviteret ud til Noscomed på Østerbro, hvor jeg skulle have fortalt om iS Clinicals produkter, og en ansigtsbehandling med dem. Og omg, der er allerede gået over en uge! Tiden flyver hurtigt, og jeg arbejder alt for meget! Men jeg kom ud til den fine villa på Svanemøllevej hvor Noscomeds klinik ligger, blev taget godt imod af den søde Maria og fik en stor, og tiltrængt, kop kaffe. Inde i deres mødelokale var alle iS Clinical produkterne stillet op, og Maria fortalte en masse om mærket. Jeg fortæller ikke det hele, men jeg vil selvfølgelig fortælle det vigtigste! Here we go:

Innovative Skincare som står bag iS Clinical, blev startet i 2003, så det er faktisk ret nyt. Alle deres produkterne er på medicinsk niveau, og derfor er det også KUN kosmetologer, klinikker og plastikkirurger der må forhandle det, da man skal have ordentlig vejledning. Så det er altså ulovlig at købe på nettet! Alle ingredienserne er også OREC-testet, og det betyder så, at ingredienserne ikke reagerer sammen og enten forstærker eller neutraliserer hinanden, så man kan roligt blande på kryds og tværs uden at være bange for at de bliver for skrappe og gør huden ondt. MEN man må ikke blande deres Active Serum med Firming Complex, de er nemlig begge syrer, og så kan I nok regne resten ud 😉 Og man skal også huske at deres Active Serum- som er virkelig god, kun må bruges om natten. Den giver nemlig en mild syrebehandling og gør derfor huden mere sårbar overfor solens stråler. Så kun om natten!

Noget jeg blev lidt overrasket over var, at de også har en post-kemo/ Canser care treatment. Kemo kan nemlig være ond mod huden, så de har udviklet en behandling til at få huden på rette køl igen. Og så kan man også bruge Active Serum på ar, for at gøre dem mere jævne. DET skal jeg sgu prøve, for jeg har et kæmpe ar på hånden, og det skal blive så lille som muligt! Og de har en creme der skulle være rigtig god mod psoriasis. Jeg prøvede den, og den er i hvert fald virkelig effektiv sådan rent blødgørenhedsmæssigt!

Alle produkterne er desuden naturlige, så ingen unødvendige kemikalier. Heller ikke parfume og parabener. I to af dem er der dog parabener, kan desværre ikke huske hvilke.

Men efter al den spændende info gik vi ind ved siden af, hvor jeg skulle have deres berømte ‘fire and ice’- behandling. Først fik jeg en ‘fire’-maske på som virkelig satte gange i sageren! Hold da kæft, den ja, brændte og varmede. Efter den, neutraliserede hun den med Cleansing Complex, og det sved! Men man må jo lide for skønheden som de alle sammen siger.  Så fik jeg ice-masken på og aah den var dejlig kølende! Bagefter blev med hud proppet med alle deres lækre sera, og jeg mener proppet, det føltes næsten som om min huden ikke kunne suge mere til sig, og det er altså positivt ment.  Hun viste mig også nogle før- og efterbilleder af en pige der havde fået fem af disse behandlinger, og hendes hud var gået fra rød og bumset til at se næsten perfekt ud. Og efter det jeg har brugt og prøvet, tror jeg godt jeg vil prøve sådan en fire-and icekur. Behandlinger koster omkring 600kr, så det skulle nok kunne lade sig gøre. Og det skal lige siges at jeg ikke har fået noget for at tale positivt om det her, jeg ER bare vild med det, for det virker! Selvfølgelig er der forskel på folks hud og der vil da også være nogen som ikke kan bruge det, men jeg håber min økonomi forbliver til at jeg kan bruge det. For det er lidt dyrt 390kr til ca 1200kr. Men som sagt vil jeg gerne investere lidt i min hud, dem der har dårlig hud ved hvor meget det betyder!

Er der nogle af jer der har prøvet det? Jeg vil super gerne høre andres oplevelser med det 🙂 Have en dejlig dag <3

 

Følg mig gerne på bloglovin’ HER!

4

  • Nej hvor ser og lyder det bare godt 😀
    skal vidst også snart give mig selv noget
    selvforkælelse 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • SWEET PETROLEUM

      Det var det også kan jeg sige dig 🙂
      Det er bare at gøre det, selvforkælelse er en god ting 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Har brugt serum i 3 mdr og er vildt godt tilfreds. Desuden har jeg haft 2 forløb med 3 behandlinger med Fire and Ice. Det virker. Selv på min meget sarte og ældre hud som tror den af og til er teenager,:-(

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • SWEET PETROLEUM

      Ja det er super godt! Jeg var også virkelig overrasket over at der var noget der hjalp! 🙂 Godt at høre jeg ikke er alene 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt